Tænk, at éns gennemsnit skal afgøre om man kommer ind på sit drømmestudie. Tænk, at det er dét, der skal afgøre om man bliver lykkelig. Tænk, at det er et fucking tal, der skal afgøre éns fremtid.
I kan vel nok gætte, at jeg har fået årskarakterer i dag. Jep, og har fået 10/10 i spansk - YES! Vil gerne læse spansk sprog og kultur på uni, men hvad nytter det, når resten af mine karakterer ligger på 7 eller under? Godt nok ligger snittet ikke specielt højt på dét studie, men er simpelthen så nervøs, da det også er dét, der afgører om jeg flytter til kbh i løbet af sommeren på kollegie. Og jeg skal bare væk hjemmefra. Nu!
Heldigvis har vi stadig eksamenerne, hvor jeg kan gå op og kick their asses. Meeeen.. Det der med eksamener er pretty much my weakness - især de mundtlige, så det kan meget snildt også gå den anden vej. Let's see.
Og så lige et mærkeligt billede fra forleden, hehe.
Today I got my grades of the year. It was quite alright, but I hate the fact that the grades are so important if you want to study what you really want to study. I'm nervous.
